Samarbejde

Godt samarbejde betyder alt for det gode resultat. Derfor gør vi en indsats for at danne de bedste vilkår for at skabe netop et godt samarbejde. Det gør vi bl.a. ved at vedligeholde vores gode relationer, lytte og være i dialog med alle aktører i byggekæden og udvise faglig respekt.

Som hovedentreprenør er vi bindeleddet mellem sagens aktører og ansvarlig for, hvordan disse kan samarbejde, forventningsafstemme og tilpasse sig hinandens faglige behov.

Tidlig entreprenørinddragelse

Udbuds- og samarbejdsform der giver bygherre mulighed for at kvalificere de bydende efter INTERN har deltaget i flere forløb med tidlig entreprenørinddragelse – f.eks. Inddragende Byggeri* – hvor vi sætter en ære i at spille ind med vores mangeårige erfaring og naturligvis respekten for bygherres behov.

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi tilgår tidlig entreprenørinddragelse og/eller hvordan vi kan bistå dig i din proces omkring Inddragende Byggeri, så tag kontakt til din projektleder, Nikoline Frostholm eller Eva Dybdahl. Du finder kontaktoplysninger her.

*Inddragende Byggeri er et Molt Wengel-produkt baseret på tidlig entreprenørinvolvering som kendt fra Integreret Byggeri.

Samarbejde under Udførelse

Samarbejde er en naturlig del af vores udførelse – både når vi indtager rollen som hovedentreprenør eller som anden udførende entreprenør. Det er dog ikke altid en selvfølge, at samarbejdet er i fokus, når et byggeprojekt løber af stablen, men når vi er din samarbejdspartner, kan du regne med, at samarbejde ikke bare er et nøgleord, men også en aktiv udførelsesform. Vi forventer af vores nøje udvalgte underentreprenører, at de indgår – på lige fod med os som vores øvrige kollegaer på pladsen – i:

  • et fælles fokus på det samlede resultat. 
  • dialog omkring arbejdstidsplaner og kritisk vej.
  • gensidig faglig respekt, så samarbejdet kan komme frem til bygbare og fornuftige løsninger.

Hvis du er interesseret i at læse mere om tidligere byggesager, hvor samarbejdet har fået en betydelig plads i projektets udformning, er du velkommen til at læse mere under referencer.

”Vi har, i mange år, arbejdet sammen med Intern på både store og små opgaver.
Tilliden, ordentligheden, de faglige kompetencer og forståelsen for, at vi løser opgaverne i et team, gør at vi også fremover gerne indgår i projekter med Intern.”

Kenneth Skytte, arkitekt
KRYDSRUM arkitekter